OM

PRMETER

Kommunikation & Salg



PRmeter blev grundlagt af mig, Charlotte Vilsholm, i 2004.

Det var en kommunikationsvirksomhed med fokus på High Tech i Øresundsområdet.

Og en klar plan om vækst. Som dog snart blev skrottet.

Det var alt for svært at finde de rigtige medarbejdere.


Oprindelig skulle PRmeter have været en del af et partnerskab.

Men på grund af livets uforudsigelighed, måtte partneren ændre planer.

Og det gjorde jeg så også. Jeg blev single-selvstændig.


Nye tider - nye netværk

Derfor kom virksomhedens profil til at afhænge temmelig meget af min egen professionelle ditto.

Dét kunne somme tider blive et problem - for man kan ikke rigtig være lige god til alting. Her er netværket redningen.


I dag samarbejder jeg meget gerne med andre selvstændige, når opgaverne bliver til projekter. Så kan flere fagligheder komme i spil og gøre slutprodukterne meget bedre. Det kan fx være et samarbejde om at levere en hel identitetspakke med grafisk identitet og logo, hjemmeside, diverse materialer inklusive tekster, billeder, oversættelser og forskellige udstillingseffekter, samt opslag til SoMe og nyhedsbreve.


Salg er det nye sort

I dag underviser og coacher jeg også i salg for "salgs-sky".

Altså selvstændige og andre, der gerne vil blive bedre til at sælge.

Det kan være en udfordring at skulle sælge sig selv og sine egne ydelser.


Mange synes, det er meget grænseoverskridende. Og ingen vil være den irriterende telefonsælger, vi allesammen har hørt fra. Men så er det jo godt, at man ikke behøver være sådan! Man kan faktisk godt lære at sælge - på en måde, så man IKKE er anmassende og irriterende. Heldigvis!


Fra hjemmekontor til mikrobryggeri

Jeg drev i det første år PRmeter hjemme fra privatadressen, og det var llidt ensomt.

Men så rykkede jeg ind i lokaler hos et reklamebureau i centrum af København. Det gav masser af god energi - og nye kontakter.

Det var en tid med mange spændende opgaver - både alene og i samarbejde med reklamebureauet.

Jeg lærte en masse i disse første år. Både om branding, markedsføring, kommerciel kommunikation i det hele taget - og om salg.


Solen i forhold til Merkur?

Jeg fokuserede på uddannelsen mest på kommunikation - især i forbindelse med tilegnelse af viden. Undervisning og læring var mit primære interesseområde dengang, og jeg skrev blandt andet om fjernundervisning og evalueringsmetoder. Så det stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne, at jeg en dag skulle coache andre og undervise i netop salg. Med min baggrund som cand. comm'er fra RUC, hvor jeg havde læst naturvidenskab, kommunikation og historie, var det i første omgang lykkedes mig at sno mig helt udenom de hardcore marketings-discipliner. Men den slags kan man jo heldigvis læse op på senere - og ikke mindst lære i praksis.


Ærlig kommunikation

For som selvstændig kommer man ikke langt uden at forholde sig til det kommercielle. Jeg måtte som kommunikationsnørd finde en måde at kunne "være i det" på. Og den måde fandt jeg - og den trives jeg så fint med, at jeg i dag gerne lærer fra mig til andre "salgs-sky" selvstændige.
Det handler om at være tro mod sine værdier - og ærlig i sin kommunikation. Og at have noget relevant at tilbyde.


Hvis du vil vide mere om min karriere-baggrund, så kan du vistnok finde det meste inde på LinkedIn.

Og ellers er du altid velkommen til at spørge. :-)


Mange hilsner

Charlotte


Tlf. +45 24239730 * vilsholm[@]prmeter.dk

Netværk, kommunikation og kaffe

Har du lyst til at mødes og tale om muligheder for dig og din forretning? Eller muligt samarbejde?

Så kom forbi kontoret og få en kop kaffe.


Ring til mig på tlf. 24239730 - eller send mig en mail: vilsholm@prmeter.dk.


Jeg glæder mig til at møde dig!


PR|meter Kommunikation & Salg - Bygmarken 19, DK-3520 Farum - Tlf. +45 2423 9730  |  Copyright  ©  All Rights Reserved